Som coach er det min opgave at støtte dig i at sætte klare og specifikke mål og lave realistiske handlingsplaner.
Når dit fokus er klart, er det min opgave at fastholde dig i dette fokus, da forandring og nytænkning kræver en aktiv indsats, som ind imellem også kan føles udfordrende.
At kigge indad og ærligt turde se på alt det, der er, er et stykke arbejde, som er nødvendigt, hvis du skal ind til kernen af det, som du ønsker og brænder for.
Undervejs kan vi berøre fortiden, men i coaching sessionerne dvæler vi ikke ved den. Omdrejningspunktet er dine mål og den tilstand du ønsker.